Synsprogrammet til synsvirksomheder

HBJSyn opfylder alle krav som Trafikstyrelsen stiller og er desuden godkendt til at udføre elektronisk datakommunikation med Trafikstyrelsens Esyn3. Dvs. at programmet kan slå data op på en bil i Esyn og efter synet er overstået kan det desuden sende synsresultatet elekronisk.

HBJSyn er simpelt og hurtigt at bruge. Med et minimum af tastearbejde kan man gennemføre både almindelige syn og toldsyn. Ved afslutningen af et syn bliver der automatisk printet en synsrapport ud, samtidig med at synsresultatet bliver sendt elektronisk til Trafikstyrelsen.
Oveni det bliver synsdata gemt i en database så man senere kan hente det frem til genudskrift, redigering etc.

Programmet er udviklet i samarbejde med to tidligere medarbejdere for SBI, der siden har opstartet Bilsyn Fyn. De har været med til at udarbejde arbejdsgangen i forbindelse med et syn for at sikre en optimal brugervenlighed.

Sådan kommer De i gang

Først og fremmest skal der bruges en computer med Windows installeret. Vores program kan køre på alle nyere Windows versioner fra Windows Vista til Windows 10. Desuden skal der bruges en internetforbindelse. Dernæst skal der bruges en medarbejder digital signatur, som kan bestilles på http://www.danid.dk.

Vi installerer programmet hos Deres virksomhed og skræddersyr programmet, så synsrapporten bliver printet korrekt ud med:

  • Deres firmas oplysninger
  • Et eventuelt logo
  • Tilpasset Deres eventuelle fortrykte papir

De får desuden en grundig instruktion i programmet, så De kan komme godt i gang.

Hjemmeside

Har De desuden brug for en hjemmeside, kan vi også klare det. Vi kan fremstille nogle designforslag ud fra Deres ønsker, så De får hjemmesiden, der passer til netop Deres virksomhed og ønsker.